Der er ansøgningsfrist på Columbia d. 15 juli for efterårsholdet.
Så jeg er ikke tidspresset ift den frist.
Men jeg må indrømme, at jeg er begyndt at blive lidt stresset.
Da Columbia er mega dyrt er jeg ret afhængig af legater og legater begynder at åbne op for ansøgninger her i januar og flere har derfor også ansøgningsfrist i slut januar.
Jeg vil enormt gerne have fået et tilbud fra Columbia snart, da jeg så vil kunne gå i gang med at søge legater. Det kan være, at det er muligt at søge legater uden, at man har fået pladsen, men jeg kan forestille mig, at de hellere vil give legater til studerende, som har en plads - hvilket er fuldt ud forståeligt.
Der er 6-8 ugers ventetid fra man har sendt ansøgningen af sted, så allerede nu kan jeg se, at det kniber med at nå det hele inden slut januar.
Jeg skal netop også have flere anbefalinger med i min ansøgning og undervisere går jo på juleferie snart... Men jeg håber, at jeg kan nå at fange dem inden jul.
Derudover så skal jeg også have visum og det er enormt besværligt, da hele processen er meget bureaukratisk og ikke særlig effektiv.
Jeg venter stadigvæk svar fra Sarah Wadlinger fra Columbia vedr. nogle spørgsmål.
Så mangler Edu at vende tilbage på mit problem med fagkoderne (Er det muligt for en bachelorstuderende at tage et fag på kandidatniveau).
Derudover så skal jeg have et "letter from your dean of students who must attest to your good academic and disciplinary standing". Jeg har sendt en mail til studievejledningen for at høre hvem det er på Statskundskab.
Jeg skal også have sendt en mail til to af mine undervisere for at høre om de vil skrive et anbefalingsbrev til mig - jeg synes det er ret akavet at bede en underviser om at skamrose mig, men det er et krav fra Columbias side af. Men jeg venter med at sende en mail til, at jeg har fået svar tilbage fra Edu vedr. fagene.
Jeg skulle også bruge et anbefalingsbrev dengang jeg skulle på sommerskole og der bad min underviser mig om at skrive et udkast, så det kan være, at de også beder om det - Det er næsten endnu værre, for så skal jeg selv bruge ekstravagante sætninger om mine kompetencer...
Så status er pt, at det går fremad - der er masser af arbejde at tage fat og forhåbentligt kan jeg snart få sendt den ansøgning af sted
Ingen kommentarer:
Send en kommentar