fredag den 16. december 2016
EDU INFO-AFTEN II Projekt Udveksling no. 2
I september så jeg ved et tilfælde på Facebook, at noget ved navn "Edu" afholdte et info-møde for studier i udlandet (for første gang i mit liv bidrog Facebook reklamer endeligt med noget positivt!).
Jeg fik hurtigt undersøgt "det der" Edu nærmere og d. 3 december troppede jeg meget spændt op til info-mødet om studier/praktik i udlandet.
Det er det bedste info-møde, som jeg har været til og Christian fra Edu var enorm god til at fortælle og besvare de mange spørgsmål, som vi havde.
Edu har aftaler med universiteter over hele verden - Men jeg havde jo allerede besluttet mig for USA, så jeg fandt hurtig listen med deres aftaler med de amerikanske universiteter frem.
Jeg scannede listen med navne gennem og stoppede op med hjertebanken da jeg læste Columbia University - COLUMBIA UNIVERSITY. Det er jo et Ivy League - det er det bedste af det bedste! Jeg kunne slet ikke begribe, at Edu havde en aftale med et Ivy League universitet.
Så sad jeg ellers med en klump i halsen under resten af mødet og håbede på, at jeg mødte deres adgangskrav og, at jeg kunne komme til Columbia i efteråret 2017.
Jeg fik hurtig svar og jeg levede op til deres adgangskrav ift. at kunne ansøge og Christian gjorde mig til den gladeste 20-årige pige den dag.
Jeg kunne ikke komme hurtig nok hjem til mine forældre, hvor jeg græd af glæde over, at jeg havde en mulighed for at studere på et Ivy League universitet og i New York oven i købet!!!
Så her var den nye game plan: Columbia Fall 2017 - koste hvad det vil!
Da jeg meget hurtigt erfarede mig, at det med at komme på udveksling på 5. semester på Statskundskab er noget nær det umulige - Lad mig sige det på en anden måde: Der er større chancer for at Israel-Palæstina konflikten bliver løst end, at en stud.scient.pol kommer på udveksling på deres bachelor. BUM.
En anden stud.scient.pol'er fortalte mig, at der i hele Statskundskabs historie kun har været 17 elever, som er lykkedes med at komme på udveksling på bacheloren - jeg ved ikke om det er det korrekte tal - men det sætter tingene i perspektiv - det her kommer til at blive hårdt arbejde - men arbejde, det er jeg klar til at lægge i det, for det her er min drøm og den skal kun én ting og det er at blive til virkelighed- Det kan den nu takket være Edu!
Er du interesseret i at komme til én af Edu's arrangementer, så kan du se hvad de har af kommende arrangementer her - (de har også praktik i udlandet!):
http://edu-danmark.dk/arrangementer
(Jeg er ikke sponsoreret af Edu på nogen måde - jeg havde bare ikke hørt om det før og var dybt taknemlig da jeg hørte om Edu og ville dele derfor dele det med dig)!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar