torsdag den 15. december 2016

BEGYNDELSEN PÅ DRØMMEN II Projekt Udveksling no. 1

Hej og velkommen til mit lille hjørne af internettet!


Jeg har lige siden, at jeg gik i 9 klasse haft et brændende ønske om at studere i udlandet.


Jeg studerer min bachelor på Statskundskab ved Københavns Universitet og jeg vil enormt gerne på udveksling på 5. Semester dvs. efteråret 2017.

Jeg har været til flere forskellige info-aftner om udveksling på Statskundskab for at blive klogere på det der med udveksling. Det første møde, som jeg var til, var tilbage i 2014 og det var omkring Erasmus-, Erasmus+- Nordlys- og Nordplusaftaler.

Jeg var først opsat på at komme ud via Erasmus, da det er noget, som bliver betalt af KU. Jeg ville godt til England. 

Men for det første var der ikke et stort udvalg af universiteter på bachelor-niveau og dem der var, var ikke nogle, som jeg var interesseret i at studere på. 

Derfor besluttede jeg mig for at kigge på de samarbejdsaftaler, som KU har med universiteter i USA. 
Jeg tog derfor til et infomøde omkring oversøiske samarbejdsaftaler.
Jeg havde allerede for 8 måneder siden undersøgt aftalerne og havde egentligt allerede besluttet mig for Berkeley.
Det viser sig så, at man ansøger til "University of California Education Abroad Progam". Det betyder, at man derfor ikke kan ansøge direkte til Berkeley, men, at det er dem, som placerer dig på én af deres UC-universiteter - Det skal lige siges, at de alle er meget højt rangerede, men man kan kun komme af sted om foråret og jeg kan kun komme ud 5.Semester efterår 2017.

Berkeley blev derfor droppet og jeg kiggede på KU's andre samarbejdsaftaler.
Det er vigtigt for mig, at universitet, som jeg kommer hen til har en stærk faglig profil og, at det er alment kendt, som værende et top-universitet (Mere om det senere).

Jeg kunne ikke finde et universitet, som matchede mig. Derfor måtte jeg også droppe oversøiske samarbejdspladser.


Der var derfor kun en mulighed tilbage - et selvarrangeret ophold - den type ophold, som får din bankrådgiver blegne.

Men jeg vil ud - koste hvad det vil - det her er min drøm og penge skal ikke stå i vejen for  mit livs oplevelse. Om jeg så skal arbejde til jeg dør, så vil jeg af sted. Den beslutning blev taget da jeg var 15 år. Det er ikke noget, som kan ændres på.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar