Jeg er i gang med at kigge på de fag, som jeg godt kunne tænke mig at tage på Columbia.
Jeg valgte egentligt ret hurtigt tre fag, men så gik det op for mig, at det slet slet ikke var så let, som jeg havde gået og troet.
Jeg valgte egentligt ret hurtigt tre fag, men så gik det op for mig, at det slet slet ikke var så let, som jeg havde gået og troet.
Ikke nok med, at man skal finde 3 fag, så skal man også have "back-ups", hvis nu nogle fag ikke skulle gå hen og blive godkendt.
På Columbia skal jeg tage fag, som hører under "SPS" (School of Professional Studies).
På Columbia skal jeg tage fag, som hører under "SPS" (School of Professional Studies).
Da Barnard hører under Columbia kan jeg også tage fag der.
Jeg startede meget struktureret med at copy+paste følgende sides indhold ind i word:
FAGKATALOG - COLUMBIA Ca. 22 sider...
Først fjernede jeg alle fag, som var på kandidatniveau. Dernæst fjernede jeg fag, som vurderes til 3 points (jeg skal have fag der er estimeret til 4 point). Så fjernede jeg de fag, hvor der enten stod "not offered in the academic year 2016/1017 og SPRING 2017. Tilslut fjernede jeg de fag, som havde et krav på, at man skulle have haft International Politik eller Sammenlignende Statskundskan, da det er netop de to fag jeg ikke har haft og skal have på Columbia.
Jeg stod tilbage med et fag...ET FAG! - Jeg skal have tre fag + back-ups.
Jeg måtte erkende, at det med fagene er noget af et puslespil, som skal gå op.
Jeg håber lidt, at jeg kan komme udenom kravene om international politik, da jeg har taget et valgfag i international politik og så har jeg haft International Public Administration - Jeg har skrevet en mail til Columbia og venter på svar. Men indtil da, har jeg inkluderet de fag, som har IP/SS som krav, da jeg ellers kun ville have et fag et vælge...
Nedenfor er de krav, som mine fag skal opfylde:
1. Statskundskab ønsker ikke at gøre det let for 5. semesters studerende, så der er ikke valgfag på 5. semester, som på eks. CBS. Derfor skal jeg have Sammenlignende Statskundskab og International Politik.
2. De skal være estimeret til 4 points, da det svarer til 10 ECTS og jeg skal have 30 ECTS dvs. 12 points.
3. Mange af Columbias fag kræver, at man har haft specifikke fag under uddannelse - så det skal jeg også leve op til.
4. Så skal fagene have fagkoden 1000-3000 (Dog er det ikke helt muligt for mig, jeg kommer til at have et fag til 4000*)
5. Dernæst skal jeg være opmærksom på hvilke dage og tidspunkter, som fagene ligger på - der skal jo ikke være nogle overlaps.
6. Så skal jeg se på hvorhenne jeg skal undervises. Det er ikke godt, hvis jeg har to fag lige efter hinanden, som ligger i hver sin ende af New York (Jeg vil helst ikke ende op, som Ross, der løber New York tyndt for at kunne nå at undervise I hans to fag).
7. Så skal jeg se på eksamensformen. Jeg tror, at det bliver ret hårdt, hvis alle tre fag er mundtlige.
8. Så skal jeg have skrevet til fagkoordinaterne for at få tilsendt et pensum/syllabus, da er et krav fra KU, at jeg ikke må have blive undervist i de samme tekster. Så hvis et fag har én tekst, som jeg har haft, ja, så duer det ik.
9. Så ser jeg på hvordan fordelingen af ens karakter er i faget. Så jeg ikke har flere afleveringer på samme tid i alle fag, da det vil blive utrolig hårdt.
10. Da Columbia er toppen af poppen, vil jeg virkelig godt blive undervist af nogle af de bedste professorer, som de har. Så det skal gerne være fag med nogle fantastiske professorer.
11. Derudover, så vil jeg prøve at undgå at få tre fag, som er "diskussionsfag". Da man typisk er 16 elever og derfor er meget på - Man skal have læst hele pensum til hver gang, da de kræver, at man er aktiv. Der er tit hele bøger på pensum, så det vil blive MEGA svært at nå at forberede alt til hver uge, derfor er det rart at supplere med et "forelæsningsfag".
At finde tre fag, hvor der kan sættes flueben ud fra alle overstående krav svarer lidt til at finde en nål i en høstak - har pt brugt 4 timer og jeg kommer nok til at bruge yderligere 8 timer, hvis ikke mere, for at få det hele til at gå op.
*Edu har skrevet på deres hjemmeside, at 4000=Kandidatniveau. Men Columbia har skrevet, at 4000=kombination af bachelor og kandidat. Forhåbentligt kan jeg godt tage et fag med en fagkode på 4000.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar