torsdag den 22. december 2016

VISUM, LEGATER, VISUM, FORHÅNDSGODKENDELSE, ANBEFALINGER, STATUS PÅ COLUMBIA-ANSØGNING II Projekt Udveksling no. 5

Jeg må ærligt indrømme, at jeg er begyndt at blive lidt stresset over alle de ting, som skal klares. 

Jeg havde troet, at jeg kunne få sendt ansøgningen af sted inden juleaften, men det kommer ikke til at ske.
 Visum

Jeg snakkede i dag med Den Amerikanske Ambassade. Jeg ringede fordi jeg havde to meget enkle spørgsmål: Hvad er behandlingstiden på studievisum og hvad er visumgebyret på. Men damen fra den amerikanske ambassade, var virkelig detaljeorienteret og fortalte en del ting hvilket resulteret i at telefonopkaldet varede 20 min. Det lader til, at jeg ikke er presset ift. deadline for visum. Jeg tænker, at jeg er klar til visum-ansøgning i slut februar, hvilket virker til at være fint ift. Den Amerikanske Ambassades deadline. Derudover skal alle opkald registreres i deres system og jeg skulle derfor oplyse mit fulde navn, fødselsdato, emial og pasnummer. 
Jeg har fået en mail fra ambassaden med login oplysninger, som jeg skal bruge til når jeg skal søge visum. 
p.s gebyret kan ændre sig, men jeg fik af vide, at jeg skulle betale to gebyrer på hhv.: 200 DKK + 200 USD. 

Legater

Jeg har været meget stresset over legater, da jeg føler at jeg misser vigtige legater. Men nu har jeg besluttet, at jeg ikke vil kigge på legater før jeg har fået ansøgningsbekræftelsen/optagelsesbrev og så må jeg søge alle de legater der er til den tid. 

 Forhåndsgodkendelse

Det slog mig pludseligt, at jeg skal have søgt forhåndsgodkendelse. Af en eller anden årsag havde jeg fået bildt mig selv ind, at det først er noget, som man søger om når man har fået pladsen. Men man skal have godkendt fagene inden man ansøger. Så jeg har siddet i et par timer her til aften og sendt mails ud til 5 professorer på Columbia for at få tilsendt et pensum, sidetal og så har jeg spurgt ind til om fagene vil berøre kravene fra Statskundskab. 
Jeg må indrømme, at jeg frygter, at de ikke bliver godkendt, da kravene fra Statskundskab er meget specifikke specielt ift. hvilke teorier og politiske områder, som fagene berører. Men vi krydser fingre, at det hele flasker sig, for jeg kan virkelig ikke forestille mig at studere et andet sted end Columbia. 


Anbefalinger

I min ansøgning til Columbia, vil jeg godt have to "letter of reccomendations" fra Institut for Statskundskab. Jeg har sendt en mail til min sociologi-lærer, da jeg fik 12 til eksamen, så jeg håber, at hun vil skrive et anbefalingsbrev (og kan huske mig). Derudover vil jeg i morgen kontakte min underviser, som jeg har i makroøkonomi lige nu. Jeg håber, at han tjekker hans mail her over julen, så jeg kan få færdiggjort ansøgningen til Columbia - Men på den anden side kan jeg ikke gøre så meget før, at der er faldet en afgørelse ift. forhåndsgodkendelserne. 

Derudover så har min professor, som jeg havde på Oxford, sagt ja til at fungere, som anbefaling. Han skal dog have en måned til at forberede sig og jeg kan derfor ikke sende nogen ansøgning til Columbia før om tidligst en måned. Men det passer måske meget godt ift. hvornår forhåndsgodkendelserne er på plads. 


Status på Columbia-ansøgning

Ja, som I nok kan regne ud, så bliver den ikke færdig før jul, men nok først ultimo januar.  
For et par dage siden, der gik jeg i gang med at udfylde alle de praktiske informationer inde på Columbias "ansøgningsportal" og jeg regner med, at jeg de kommende dage vil færdiggøre statement of purpose sektionen etc., så alt er klar og jeg om en månedstid bare kan uploade anbefalingsbrevene og fagønskerne og få sendt den af sted. 


Jeg håber, at I alle får en god jul og et godt nytår! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar